Skader og uheld er aldrig tilfældige eller uretfærdigt. Sådan noget lander fordi vi har tiltrukket det.

Ja, det er nok en påstand som jeg ikke modtager en Oscar nominering for. Det ved jeg. Men det er nu en gang sådan jeg betragter spillet.

Forud for et uheld, en skade eller en ulykke, finder man altid nogle følelser af en tungere kaliber. Følelser som har værket i os længe.

Noget vi har undladt at reagere på, bliver nu synlig i den fysiske verden. Og så kan det ellers nok være, vi kan komme op af stolen!

Spillet som ind imellem kan skræmme os, er faktisk spændende. Det har jeg opdaget. Det er fedt, at vågne op af tågen og opdage, at en verden der en gang så tilfældig ud, nu giver mening.

Det er min sandhed, og du er velkommen til at dele den…

Vi er hjernevasket til at tage os af uheld og fysiske symptomer. Straks ser det helt anderledes ud med følelser.

Mange mennesker reagerer IKKE på deres følelser. De handler ikke, når de får en feedback der fortæller dem, at de er på afveje.

De reagerer ikke, når deres følelser fortæller dem, at jobbet ikke er nærende, at parforholdet ikke er nærende, eller endnu værre, at deres følelser fortæller dem de lever langt væk fra deres essens.

Og jo længere væk vi lever fra vores essens, jo større smerte – fysisk som psykisk. Same same.

I stedet lukker vi øjnene, og ønsker vi kunne gøre det samme med ørerne. Vi kniber ballerne sammen, og smøger ærmerne op.

Og inden længe er uheldet ude. Symptomerne støjer. Et fald på cyklen. Eller noget der er værre.

Her fortsætter vi så med at “skyde skylden” på de irriterende glatte veje, som andre ikke havde saltet, ryggen som er for svag, eller den tarvelig partner, kollega eller veninde som ikke lytter.

Stop!

Det er her vi skal kigge indad – i en rasende fart. Hændelser sker af en årsag, og er ofte en kærkommen lejlighed til at stoppe op og være ærlig.

Vi tror det handler om SKYLD.

Vi er hjernevasket til at skyde skylden på nogen eller noget. Kig i børnehaven; ”det var ikke mig”, ”det var ham”.

Kast et blik på Christiansborg, de bestiller ikke andet end at finde den skyldige, samt et tilhørende offer.

Det handler aldrig om skyld. Det handler altid om ansvar.

Hvor ofte hører vi ikke mennesker beklage sig over et brækket ben, eller en forstuvet fod;  ”Åh, jeg kan da slet ikke sidde stille i så lang tid”. Nej, præcis, men du bad om en pause, og den har du fået.

Mennesker som ikke kan sige stop, tiltrækker sig ofte uheld, symptomer og lignende, således at de får den pause de inderst inde har bedt om.

Og går man dem på klingen, har de længe forinden mærket at noget var irriterende, frustrerende, kedsommeligt, fesent, eller noget ganske tungere.

DE REAGEREDE BARE IKKE!

Jo, de kneb baller sammen, og pressede liiiiiiiige citronen en ekstra gang…

Så, kære du, hvor er det du presser citronen en ekstra gang? Hvor er det du har brug for hjælp, men ikke udtrykker det?

Husk, du skal kun tage ansvar for dig selv. Lad andre om deres andel.

Mange kvinder påtager sig alt for meget. Jeg ser det som en måde, at undgå sine egne behov. Når vi koncentrerer os overdrevet om andre, er vi jo ”nødt til” at skubbe os selv til side (taler her af smertefuld erfaring, to skuldre med seneskedebetændelser, og så endda på samme tid. Av!)

Ja, eftersom den indre konflikt ikke kan finde en udgang, på det psykiske plan, gør den det på det fysiske. Vi erfarer nu smerten, ved det vi har forsøgt at undgå.

Kig dig derfor tilbage.

Mærk efter hvordan du havde det INDEN du faldt på cyklen…

Inden dine symptomer dukkede op til overfladen.

Inden du blev forladt af din partner.

Inden du blev opsagt.

Inden din veninde gik bag om ryggen på dig.

Hvad gik forud?

Hvordan havde du det?

Hvordan FØLTES det at være dig?

Vær ærlig…

Mange mennesker magter ikke, at have det godt i for lang tid af gangen. Man kalder det “glasloftet”. Når man rammer dette loft, finder man UBEVIDST på noget som kan sabotere glæden. Man iscenesætter hændelser, oplevelser og statister, som kan bringe en tilbage til udgangspunktet. Ubevidst, naturligvis.

Sagt på en anden måde, hvis man føler sig uværdig, ikke god nok, så vil man hurtig fremkalde en “øvre begrænsning” som bringer en tilbage på det niveau man har fået en opfattelse af at høre til på.

Dine følelser, også kaldet vibrationen, trumfer alt.

ALT.

Det er derfor umuligt at lyve om vores indre tilstand. Det ydre vil altid afsløre os. Men hvis vi nægter at se en sammenhæng, nægter vi også os selv at udleve vores fulde potentiale.

Og det er ikke ansvarsfuldt.

Der er imidlertid en sandhed om livet, som mange lader til at have misforstået.

Sandheden er, at for at kunne berige, støtte, hjælpe, og holde af andre, er man nødsaget til, at kunne berige, støtte, hjælpe og holde af sig selv FØRST!

  • hvad skal der til, for, at du kan finde den fornødne tid til dig selv?
  • det fornødne rum?
  • tilgodese dig selv?
  • helt og aldeles?
  • helt ærligt, hvad skal der til?
  • hånden på hjertet?

Husk, det du fodrer, det vokser. Spørgsmåler er derfor HVAD det er du giver næring til?

“Ja, der kommer en tid, hvor risikoen ved at forblive i knop, gør mere ondt, end risikoen ved at blomstre!”

Et nyt og berigende tiltag fra min kant har set dagens lys – tilmelding åbner den 28. december – tryk på billedet her:

BodyTranslation© certificering – nyt hold starter september 2018, i eksklusive omgivelser på Comwell, Køge Strand: