Alle har en historie. Og et liv før Facebook. Vi er så vandt til at vise det overvejende smukke. Men alle indeholder jo også polariteten. Ligesom vi også har oplevet ting vi sjældent taler om…

Tror du, du kender mig, fordi du har hørt mig til et foredrag, følger mig på Facebook, nyhedsbrev eller læser mine svar i brevkassen?

Ja, det gør du!!! For det ER VIRKELIG MIG bag ordene. Hvilket også skinner igennem. Det håber jeg du kan mærke.

Men jeg har også andre sider. Og oplevet andre ting, før Facebook blev opfundet…

  • Jeg HADER, HADER fysisk smerte. Min smertetærskel er ekstrem lav. Jeg gør derfor alt hvad der står i min magt, for at bearbejde min følelsesmæssige tilstand, så den IKKE ender med at lande fysisk. Jeg hader det som pesten. Intet mindre.
  • Jeg har købt, og købt, og købt, og købt, og købt mig til glæde. Tøj, ting og sager i større mængder. Jeg var stensikker på, at jeg via disse veje kunne erhverve mig vedvarende indre glæde. Næppe. Det var som at pisse i bukserne.
  • Jeg støvsuger stort set hver dag. Hader virkelig krummer på gulvet.
  • Jeg har et knivskarpt øje. Hvilket du sikkert allerede har erfaret. Men vidste du også, at jeg i mine yngre år havde en knivskarp tunge?
  • Jeg har gået på Privat skole i hele ti stive år. Fejlplaceret. Hvorfor mine forældre også ofte måtte lægge øre til lærernes ord om min opførsel.
  • Jeg er enebarn, og var møghamrende forkælet. Materialet set. Fik jeg ikke min vilje, så skruede jeg blot op for plageriet – så landede det.
  • Jeg måtte ingenting som teenager. Skulle altid være hjemme før de andre. Måtte heller ikke sove sammen med drenge. Derfor blev resultatet da også, at…
  • Jeg var en “støjende” teenager. Gjorde alt det jeg ikke måtte. Kravlede ud af vinduet om natten. Røg på alt, også hash. Gjorde alt før tid. Drak mig konstant i hegnet (hvis hegnet fandtes den gang). Mængede mig med de “forkerte”, hvorfor jeg sørme også et par gange landede til rocker-relateret fester. Knap så sundt. Ved slet ikke, i skrivende stund, om mine forældre ved det. Shit.
  • Jeg er også uddannet hudterapeut. Tilbage i 90’erne. Og arbejdede i den forbindelse for Femina, hvor jeg lavede masser af “Ugens Kvinde”.
  • Jeg har været med i Lægens Bord, helt bestemt tilbage i 1997. Jeg blev headhuntet på Herlev hospital, hvor jeg den gang støttede alvorligt syge kvinder i at forskønne deres ydre. Og jeg var skælvende nervøs da jeg mødte op i TV-byen.
  • Jeg elsker slik. I mine unge år kunne jeg æde mig fra sans og samling. Sødt. Sødt. Sødt. Jo sødere, jo bedre. Og jo mere, jo bedre. Med kvalme til følge. Overspisning kan man velsagtens kalde det.
  • Jeg er ekstrem målrettet, når jeg udser mig noget. Derfor kunne jeg også uden besvær tabe mig 13 kg. Fibertrim-kuren, hed det den gang, start 90’erne. Øl, junkfood og slik havde sat sine spor.
  • Jeg har meldt mig ind og ud af Fitness World. Et utal af gange! Har nok efterhånden indset, at jeg bare ikke synes om den form for bevægelse.
  • Jeg har været kæreste med Mikael Rieks. Bedre kendt som manden bag filmen; “Under Sandet”, og eksmand til Paprika Steen. Han var min første og længerevarende kæreste, og efterfølgende havde vi samme omgangskreds i mange år. Jeg husker en fest, hvor han præsenterede os for hans nye kæreste, Sidse Babett Knudsen. Hen på aften kom hun over til mig og sagde; “Du må så være Mikaels tidligere kæreste, ja, for hold da op hvor har jeg hørt meget om dig!”. Det tog jeg den gang som et kompliment. Og gør det vel i og for sig stadig.
  • Jeg elsker Maude fra Matador, for på mange minder jeg om hende. I mange år tog jeg flugten til sengen, hvis ting blev for vanskelige for mit ofte skrøbelig sind. Det gør jeg stadig, altså hopper i seng. Forskellen er bare, at jeg i dag står ved det. Der er ikke det en god lur kan kurere. Seriøst.
  • Ja, og så har jeg altid drømt om at blive kendt. Stå på scenen. Og det er vel på en måde også sket. Som foredragsholder, kan man ikke undgå andet end at stå i spotlight.
  • Åh ja, og så det sidste… – jeg kan ikke lade være med banke rytmen i kroppen, når jeg helt “fejlagtigt” lytter til Dansk-top musik. Hvis nogen en dag kunne finde på at invitere mig til Kandis koncert, ville jeg TAKKE JA! Men helt ærlig… – hvem ville dog også gøre det? altså invitere…

Og lur mig om ikke der er en masse jeg har glemt. Dem som kender mig fra gamle dage, vil formentlig uden tvivl kunne diske op med mere materiale.

Om jeg fortryder nogle af mine stunts?

Nej, det føles ikke sådan. Ikke længere. Men det har jeg gjort. Ja, jeg skal da ikke gøre mig bedre end jeg er. Men helt ærlig, det er nu en gang min historie som har bragt mig frem til i dag. Og det er jeg stolt af. I dag er jeg glad for at være mig. Virkelig.

Lad dette være ordene, og disse her de afsluttende;

“Der er skønhed i alt. ALT. Det er bare ikke alle der ser det”.

Knus
K