I dag bruger jeg ikke længere tid på at diskutere mit livssyn. Det gider jeg faktisk ikke. Mennesker kommer til mig, når de er klar til et radikalt andet syn på livet. Et raffineret løft. Så enkelt er det.

Allligevel, og trods det… – befandt jeg mig forleden dag pludselig midt i en snak om symptomer, sygdom og sundhed.

De fleste ord handlede om hvordan pokker man dog kunne blive syg, når man jo spiser sundt, motionerer, og er bevidst om sin fysiske vitalitet.

Snakken var intens og meget undrende.

Midt i manegen. Ja, midt i dette debatterende kor befandt jeg mig. Interessant nok. Hvad pokker laver jeg egentlig her, tænkte jeg…

I dét jeg skulle til at trække mig, hørte jeg pludselig min egen stemme sige;

Jo, men hvis man nedenunder alt dette her, IKKE er rigtig glad, småtrist, længes, savner, frustreret, forkerthed, besværlig, eller ikke føler sig god nok, så kan selv den sundeste livsstil intet stille op…

En af debattørerne sagde;

Nej, det tror jeg slet ikke på. Så enkelt er det altså ikke, at det blot skulle være vores følelser!

JO DET ER, DET ER LIGE PRÆCIS HVAD DET ER. HALLO, SÅ NEMT ER DET FAKTISK!

Jeg sagde det ikke højt, for jeg ønsker som sagt ikke at debattere mit syn på livet. Det har jeg ikke længere brug for. Jeg gider slet ikke spendere min dyrebare energi på at overbevise nogen om noget. Nix.

Kan man det? Altså undlade at debattere? Undgå at gå ind i diskussioner?

Ja da. Det vælger vi jo selv.

Tilbage til manegen. I mine øre, afslørede debatørens sætning ALT. For når vi komplicerer vores liv, bliver det anstrengende og plagsomt. Vi inddrager denne her bange-hjerne, og i samme sekund er der ingen grænser for hvor mange løsninger vi kan presse igennem.

Larm. Larm. Larm.

Ballade med ballade på. Det kender vi vist alle.

Det duer bare ikke. Det går vi blot yderligere i stykker af. Og vi fatter det ikke, fordi vi lukker af for vores ellers så raffineret vejviser.

Min pointe er;

Livet ER simpelt.

Men når vi fortsat slæber rundt på tunge bæreposer fra 1900-grønlangkål, så forårsager vi vedvarende problemer. Det fatter vi bare ikke. Så enkelt er det. Og så alvorligt er det.

Så sæt dog det lort fra dig!

Ja, disse tunge poser fyldt med løgnehistorier om hvor lidt vi er værd. Ikke har fortjent. Ikke kan. Ikke har råd til. Ikke må. Eller betinget kærlighed, altså for at få, er vi nødt til noget. At vi kun er noget værd når vi præsterer.

Knokler.

Presser balderne sammen.

Citronen.

Tager os sammen. En ekstra gang…

Stop! Lad os i stedet fokusere på vore ”pyt-chakra”. Det sidder i maven, og er fyldt til randen med glæde og kreativitet. Det burde være obligatorisk undervisning i skolen.

Åh ja, havde jeg dog bare selv vidst alt det jeg ved i dag, for 20 år siden, så havde det været meget nemmere. Men ofte er det jo sådan, at dér hvor vi er knivskarpe, også er dér vi har meget på hjertet, og dér hvor vi skal vise andre vejen.

I dag baner jeg vejen for andre.

Så hvis dine problematikker stadig synes at figurere i dit liv, er det fordi dit ROD-MØNSTER endnu ikke er helet. Det er meget enkelt. Den røde tråd skal findes, og optrævles.

Ja, det er faktisk således, at udbrændthed opstår når vi forsøger at løse de SAMME problemer, om og om og om og om og om igen. Udbrændthed forekommer altså ikke når vi løser problemer. Kun når vi gentager rod-mønstret. Og det gør rigtig mange mennesker. De ved det bare ikke. Kun at det føles anstrengende. Det ved de.

Pssssst…. – ønsker og længsler er gratis. At eje dem, er noget ganske andet, men det kan heldigvis ordnes fra ”pyt-chakraet”.

Hvis du kan lide mine ord her, så vil du med garanti elske Kammilles |RUM|lighed. Her bliver der nemlig skuet maksimalt op for styrken.

Ingen symptomer, sygdomme eller skader kan løses på det plan hvor det optræder. Vi er nødt til at stige op til et højere niveau for at finde løsningen!

BodyTranslation© certificering – endnu et hold starter september 2018, i eksklusive omgivelser på Comwell, Køge Strand:

 

Tine Rasmussen udtaler… Jeg bliver bare så glad i Kammilles selskab. Jeg bliver også mega udfordret, inspireret og opfordret til at tage ansvar for ALT, der foregår i mit liv. Det er ikke muligt at gemme sig for hendes skarpe blik.

Kammille er den kærligste og ærligste vejleder jeg til dato har mødt. Hun formår at sige tingene lige ud af posen, uden omsvøb, men dog på en måde så jeg føler mig anerkendt, der hvor jeg befinder mig. Og jeg bliver ikke gjort forkert, men jeg får tilbudt andre måder at tænke og agere på, som virker bedre end dem jeg hidtil har praktiseret.

Kanmille arbejder på en måde, så jeg ikke på noget tidspunkt i forløbet var i tvivl om, at hun ønsker alle sine klienter/kunder det bedste.

Det er lidt svært at sige præcis hvad det er, der gør hende unik, men hun udstråler en glød og en optimisme og har en stærk tro på, at alle kan udvikle sig, og at alle har evner som de ikke selv ser.

Så hvis du virkelig er klar til ændringer i dit liv, så vælg et af Kammilles forløb. Men hvis du ikke er klar til at se dig selv og dine valg i øjnene, så hold dig langt væk!”