Jeg har en Rectus Diastase.

Det har jeg haft det meste af mit liv. Det har jeg bare ikke vidst. Og lur mig om du ikke render rundt med en tilsvarende…

En Rectus Diastase er et “hul” i maven. Placeret lige omkring Solar plexus.

Og er du egentlig klar over, at maven er med på listen over vores vigtigst områder i kroppen. Ved du det? Ja, halter maven, halter det meste.

Når vi fødes er vores mavemuskler adskilt, for senere at påbegynde en sammenvoksning via den sene som forbinder dem. Denne sene hæfter under brystet og løber ned til skambenet, og passerer direkte igennem Solar plexus.

For rigtig mange mennesker sker denne sammenvoksning imidlertid ikke, og bliver man gravid som kvinde forværres det yderligere. Ja, det siger jo nærmest sig selv.

Det meste af mit liv har jeg følt at min mave led. Og især efter mine to graviditeter har jeg haft denne her ubehagelige fornemmelse af, ”at den ikke rigtig ville ind på plads”.

Nej nej nej… jeg er ikke overvægtig!!! Slet ikke. Glem det. Helt ærlig, kig på billedet. Rectus Diastase har ikke nødvendigvis noget med fedme at gøre. Så skulle den vist være på plads.

Uanset hvor slank jeg har været, så synes min mave alligevel aldrig rigtig flad. Æv…

  • Når jeg havde løst tøj på, havde jeg ofte en opleves af manglende støtte. Et eller andet som skulle holde på mig var udeblevet.
  • Ved håndvasken, når jeg børstede tænder, lænede jeg mig altid op ad bordet i min søgen efter støtte.
  • Når jeg lå på siden i min seng, følte jeg sommetider at noget tippede ud.

Jeg slog det hen. Ikke fordi jeg var ligeglad. Nej, dem som kender mig ved, at jeg ALDRIG er ligeglad med noget. Jeg er typen der går i dybden med krop, sind og ånd.

Men jeg aldrig hørt om begrebet Rectus Diastase. Aldrig…

Hvor om alting er, så ynder jeg jo altid at have en følelsesmæssig vinkel på det fysiske. Også her synes jeg det er spændende at oversætte den fysiske Rectus Diastace:

Manglende støtte i barndommen sætter sig i maven. Undertekster vi altså denne Rectus Diastase, så handler det om manglende beskyttelse, og et Solar plexus som folk derfor bare ville kunne vade ind i.

Traumer fra barndommen placeres ofte nede i maven, hvorfor maven får svært ved at gøre sit naturlige arbejde der handler om at vokse sammen, og lukke for at beskytte os.

Og en mave proppet med psykisk affald, har i sagens natur ingen mulighed for at afgrænse sig.

Som de fleste ved, så har jeg de sidste mange år renset ud i mit indre affald, og for et par månedet siden kom tiden altså til at lukke mit eget hul HELT.

Fuldstændig.

Via en bekendt kom jeg i kontakt med hjemmesiden “Maven og mig”, og lynhurtig landede jeg til et informationsmøde i København, omkring denne her såkaldte Rectus Diastase.

En sød kvinde trykkede på min mave, og konstaterede hurtigt en stort hul i maven. Det viste sig, at være langt større end jeg selv havde mærket mig frem til. Det gjorde mig både ked af det, og lidt bange på samme tid. En masse tanker væltede op;

  • Kunne man hjælpe mig?
  • Var skaden for stor?
  • Og hvorfor havde jeg ikke vist det her noget før?
  • Hvorfor havde ingen fortalt mig om dette her?

Mange, mange, mange ting faldt på plads inde i mig den dag.

Og nogle dag senere modtog jeg så mit genoptræningsprogram for kærligt luk af hullet i min mave.

Nu var jeg klar.

Klar til at afgrænse mig helt. Klar til at være den støtte for mig selv, som ikke helt havde været på plads i barndommen. Klar til at lukke hullet ved Solar plexus, så ingen udefra bare kunne vade ind.

De næste mange uger skulle jeg bære et meget bredt, og stort elastikbælte, dag og nat. 24 timer i døgnet. Samtidig med udførelsen af helt bestemte fysiske maveøvelser.

Yeahhhh…. – jeg kunne slet ikke vente med at mærke og føle dette kærlige luk, som et symbol på at jeg nu var klar til at beskytte mit følelsesmæssige område som et sted med mærkatet;

”Stop, ingen adgang!”

Ja, maven var i min barndom container for følelser, og det SKAL den sgu gå i stykker af. Ligesom grænseoverskridende adfærd fra vores omsorgspersoner sætter sit aftryk.

Jeg gentager; maven er med på listen over vores vigtigst områder i kroppen. Halter maven ikke, halter det meste.

Så nej, man skal ikke slå sig til tåls med et  “hul i maven”. Sandheden er nemlig, at alle har ret til kærlig beskyttelse af Solar plexus. Og tag ikke fejl; selv den slankeste kvinde, eller mest veltrænet mand kan have en Rectus Diastase. Det handler altså ikke blot om ”mummy tummy” fra gravide, eller for mange kilo. Slet ikke. Det handler om noget langt dybere. Noget i maven. Og det er vi mange som bærer rundt på.

De hyppigste symptomer i kølvandet på en Rectus Diastase, og de i blandt de meste velkendte er dårlig ryg, fordøjelsesbesvær eller inkontinens.

For nogle uger siden var jeg så til MAVE-tjek.

Og tænk dig, min Diastase havde trukket sig sammen, svarende til halvdelen af åbningen. Jeg blev så glad for mit eget arbejde, at jeg bare måtte kramme den søde Sussi fra klinikken!!!!!

Status er, at jeg i dag føler mig fladere end nogen siden før. Min Rectus Diastase er endnu ikke helet helt op. Men det betyder intet. Jeg er på vej, det er det allervigtigste. Og jeg ved, at jeg en dag i løbet af sommeren kan sige;

“Nu er den helet. Nu er den lukket”

Alt er godt.

Dette var meget ærlige ord fra mig, som du måske kan spejle dig i. Hvem ved…

Se her, hvordan det går med min Rectus Diastace i dag, juni 2017 ♥


Ingen symptomer, sygdomme eller skader kan løses på det plan hvor det optræder. Vi er nødt til at stige op til et højere niveau for at finde løsningen!

BodyTranslation© certificering – start august 2017, i eksklusive omgivelser på Comwell, Køge Strand:

Knus
K