Vores mave spejler vores tanker og følelser. Symptomer eller sygdomme i dette område er en forlænget finger, der peger i retning af noget du er nødt til at få kigget på…

Den logiske hjerne kan imidlertid ikke lide sit eget spejlbilled. Og den fatter slet ikke, at der bor et spejl i din mave. Forstanden hader al udvikling, og vil kæmpe for at du IKKE ser dig selv kærligt i spejlet.

En stor procentdel af den voksne danske befolkning lider af en eller anden form for maveproblem. Irriteret tyktarm. Forstoppelse. Men børn gør også. Der findes masser af børn som døjer med maveproblemer.

Det psykologiske aspekt kan imidlertid ikke ses i prøver og analyser. Det er derfor det kan volde kvaler for lægen, at finde en såkaldt årsag.

Men hvis du ligesom jeg mener, at alle har ret til at vide hvad der sker i kulissen – så kom med!

Lad mig tage dig i hånden, og vise dig sproget bag…

Heling er pr. definition at forvandle en proces, hvor livet er i færd med at gå i opløsning, til en proces med at vende tilbage til livet. Forstanden kan ikke klare en sådan opgave. Kun sjælden har magten til at gøre kroppen levende igen.

Men når vi leder efter noget, kan vi som oftest ikke finde det. Skellet er for stort. Når vi føler vi ikke kan finde ud af af det, eller ikke forstår, så vidner det som regel om blokeringer eller forkert timing.

Og så er det tid til at højne sin bevidsthed.

Ja, for problemet er ikke problemet. Problemet er den måde du forholder dig til det på. Lad mig oversætte dine symptomer for dig. Alle har ret til at vide, hvad der sker i kulissen.

Irriteret tyktarm:

En irriteret tyktarm handler om at FØLE sig irriteret. Noget har irriteret dig gennem længere tid. Sandsynligvis år. Vores menneskelige relation påvirker vores tyktarm.

Din mave skal fordøje ALT det du tilbyder den. Hvad er det som er så møghamrende svært at fordøje? Hvad er du ikke formår at indtage, rumme og så give slip på igen? Hvad er det for en del af dig der er blevet “fordrejet” eller “snoet”? Hvor er det du slår knuder på dig selv, for at tilfredsstille andre? Hvad er du så krampagtigt forsøger at sluge, selvom smerten er for stor?

Irritation vidner om en lav vibration. Og lave vibrationer leder til mere at irritere sig over. Dine tarme kommunikerer med din krop. Og kroppen sladrer til hjernen om tilstanden dernede. Det hele taler sammen. Du kan altså ikke gemme dig. Du er nødt til at komme frem fra dit skjul, og fortælle hvad der er som IRRITERER DIG!

Kom. Ud med det.

Diarre:

Diarre tyder på, at der er noget man med fandens vold og magt forsøger at slippe af med.

Diarre betyder reduceret absorption. Afviser du den kærlighed og næring der tilbydes dig? Måske på grund af frygt for intimitet? Diarre kan naturligvis skyldes udefrakommende infektioner, men hvorfor mon det i så fald har bidt sig fast i dig? Føler du dig ”ramt” følelsesmæssigt under bæltestedet?

Diarre indtræffer, når vi føler os emotionel forstyrret af det vi oplever, men ikke ved hvordan vi skal forløse det. Vi er som dyr, fordi vi ER dyr. Og det kommer vores hjerne aldrig til at forstå.

Sætninger som; ”ved at skide i bukserne af skræk”, eller ”skide grønne grise” giver udtryk for ANGST. Er der nogen eller noget du er bange for. Eller var en gang? Husk på, din dejlige krop aner ikke tid og sted. Den ved ikke det er 2017. Den reagerer blot, fordi der er fare på fædre. Og måske fordi noget gammelt ikke har lagt sig.

Det er vigtigt at genoprette forbindelse med din egen fasthed, styrke og kærlighed, således at du lærer at give dig selv TID. Sæt farten ned og find ind til din kerne.

Forstoppelse:

Forstoppelse handler om kontrol. Og kontrol eksisterer kun, når der er mangel på tillid. Ligesom forstoppelse også handler om tilknytning, om at holde fast i det velkendte uanfægtet af kvaliteten. En fast greb om det kendte, fordi man er bange for hvad der sker, hvis man slipper sine følelser løs.

At have afføring er en form for overgivelse. Forstoppelse er at holde fast i magt. Og eftersom kvittering af afføring repræsenterer det endelig slip, kan forstoppelse tyde på, at man ikke har lært at tackle hændelser og oplevelser helt til ende. At der er noget man “kæmper mod”.

Børn og forstoppelse:

Taler vi børn med forstoppelse, så fungerer de som budbringere til os forældre om at genfinde tilliden. Disse børn kommer altså og viser hvor “lorten” ligger gemt. Disse kære børn påpeger at noget ikke er i harmoni, og udtrykker det med deres forstoppelse. De har jo næppe ordene.

Børn med forstoppelse, beder altså forældrene om at gå i en bestemt retning. Og herfra er opgave at gøre det. Gå den vej. Børn er ren spejling, fordi de altid udtrykker det som vi forældre ikke føler os i stand til. Smukt. Og måske sindsoprivende på samme tid. Men under alle omstændigheder HELENDE.

At nægte at have en normal tarmfunktion, er en måde hvorpå et lille barn kan udøve sin vilje. Og jeg gentager; at have afføring er en form for overgivelse. Forstoppelse er at holde fast i magt.

Som forældre bør vi altså kigge på hvad det er vi har lagt låg på. Gemt af vejen i maven, og forsøgt at kontrollere os ud af.

Uanset dit maveproblem, hvad end det føles irriterende, oppustet eller forstoppet, eller det er dit kæreste eje der spejler dig, så er der nogle generelle dybdepsykologiske ting du bør vide.

Se her…

Maven er det sted hvor ALT fordøjes. Mad, følelser, oplevelser, ja hele livet passerer igennem maven og tarmen.

Desværre sker der ofte det, at maven bliver vores opbevaringsplads. En holdeplads for alt det vi oplevede mellem 0-7 leveår – og som IKKE var til at håndtere. Det som ingen hjalp os med. Her ligger det nu godt gemt af vejen. Tror vi.

For i virkeligheden bliver det kun værre heraf. Maven er nu blevet en opbevaring for psykisk affald. Og det skal altså give ballade. Enten udvikler vi nu selv ovenstående maveproblemer, eller også viser vores børn virkeligheden.

Det er derfor jeg heller ikke er enig i, at vi altid kan lytte til vores mavefornemmelse. Den kan være så tilsølet, at den kun taler ud fra frygt.

Usunde erindringer spærrer for en sund intuition.

En tilsølet mave ernærer sig nemlig af fortiden, og udtrykker sig i fremtiden. Den hader nuet, og tror at beskyttelse af dig er via kontrol, bekymringer, kan-selv, afgrænsethed og adskilthed. Nul tillid. Ja, selv hjertet har maven ikke tillid til.

KIMEN til smerten skal findes, og der er ikke andet at gøre end at være ærlig overfor dig selv. Find ud af hvad dit mønster er. Dit psykiske affald i maven. Dine usunde erindringer. Hvad er det du føler igen, og igen, og igen, og igen…

Føler du dig værdiløs? Forkert? For meget? Utilstrækkelig? Mangler? Bange for at fylde? Tager ikke din plads? Længes?

Maven er altså blevet dit sæde for følelsesopbevaring. Alt det du IKKE måtte føle som barn har du placeret i din mave. Det skal heles. Ellers vil du genspille, og gentage om og om igen…

Jeg kalder det overbygninger, fordi vi hele tiden lægger smerte ovenpå smerte… – men kun hvis vi undlader at højne vores bevidsthed.

Find kimen og forløs den.

Og det fine er, at forløses den, forløses det hele. Det er simpelthen så vidunderligt. Kroppe aner ikke tid og sted.

Lad mig vise dig forskellen på din mave, og dit hjerte:

I hjertet handler vi fordi vi ER lykkelige.

I maven handler vi for at BLIVE lykkelige.

Spontanitet, kådhed og glæde er glimrende til at lindre en anspændt mave. Det er nemlig polariteten til kontrol og irritation.

Allervigtigst er det dog, at lære at udtrykke sine følelser, og give slip på dem straks de er mærket. Slip fortiden, så nuet kan indfinde sig.

Dybest set handler det om tillid, eller mangle på sammen. Tillid til livets flow. Tillid til at altid vil være i orden. Tillid til at alting sker til vore bedste. Tillid til mennesker omkring os. Tillid til, at begivenheder vil forløbe som de er bestemt til. Tillid til at universet vil støtte os undervejs.

Eftersom du er nået så langt i læsning af mine ord, så vidner det om, at du er klar til højnelse af din bevidsthed…

Og det eneste du behøver, er kærlighed. Punktum. Kærlighed dømmer ikke. Den bliver heller ikke irriteret. Eller vred. Forkrampet. Ej heller frustreret.

Sæt dig ned. Luk dine øjne, og spørg dig selv;

“Hvad ville kærligheden gøre i denne her situation?

Dette spørgsmål kan du stille dig selv så ofte du har brug for. Og hvis det er 30 gange om dagen, så gør du det.

Den dag du begynder at elske alle dine følelser, og navnlig dem som ikke før har været elsket af andre, så sker det magiske ♥

Følelser er til for at blive set og hørt. Intet andet. Din mave skal under ingen omstændigheder være losseplads for hengemt psykisk affald.

Slip det hele, i kærlighedens navn TIL DIG SELV. Dit maveproblem siger i virkeligheden det her til dig;

Jeg er et symptom på noget ubalanceret inde i dig. Jeg er altså ikke årsagen. Beklager. Du er derfor pisket til at kigge dybere i dig selv. Alt andet vil være omveje, og dermed vil du aldrig komme mig til livs!

Det, vi i dag kalder sygdom er blot slutstadiet af en langt dybere ubalance. Og det er dén ubalance der skal heles. Ikke symptomet herpå.

Ja, symptomer er altså blot en forlænget arm af den måde vi forholder os til vores følelser. Så mon ikke det er tid til at se dig selv kærligt i spejlet?

Og har du brug for en hånd at holde i, så er du landet i de rette hænder. Jeg har selv døjet med fordøjelsebesvær, en stor del af mit liv. Nu “døjer” jeg ikke længere, derfor gør min fordøjelse heller ikke.

All we need is love ♥

Er du klar til at højne din bevidsthed én gang for alle?

Du er kommet her på jorden for at forstå din fysiske krop. Ellers kunne du jo lige så godt være forblevet kun åndelig. Men det valgte du ikke.

Når tilbøjeligheden til at kæmpe, bekæmpe, dømme, undres og forhandle med kroppen skaller af, så sker det magiske som ingen begrænset forestilling nogensinde kan fatte. Velkommen ♥

BodyTranslation© certificering, i eksklusive omgivelser, Comwell Køge Strand. 

Nyt hold starter september 2018 –  og den du er, når du starter med at gå turen, er ikke den samme du tilbage som. BodyTranslation© bliver din rejse for livet. En rejse verden aldrig har set før. Det ved jeg…

Skal du med på din helende rejse?