Hvis man er opdraget til at tro, at livet er uforudsigelig. At ulykker sker tilfældigt. At man kan blive ramt af katastrofer. At vi kan blive offer for sygdom. Uha, så skal man for pokker da blive bange…

Jeg får ofte spørgsmål på ANGST. Hvad er det, og hvorfor er vi bange? Og hvad med depression?

Det skal jeg sige dig.

Og selvom jeg her i teksten har forfattet mange ord, så har jeg gjort mig umage for at simplificere det – for det ER simpelt. Det fatter vi ofte bare ikke en brik af. Vi vil hellere tro på, at vi skal knokle os til at få det bedre. Det er løgn!

Og lad mig allerede nu gøre det klart;

Der findes ikke flere forskellige typer angst. Angst er angst. Jo, set ud fra en materialistisk synsvinkel, så findes der et hav af betegnelser og diagnoser. Men det er netop, og helt paradoksalt, skabt ud af angst og dermed manglende tillid til krop, sjæl og essens.

Kom. Tag min hånd. Så viser jeg dig vej…

Angst er fravær af tillid. Og dermed også fravær af kærlighed.

Når vi er angste, eller bange, er det eneste vi har brug for; tryghed.

Men har vi vendt os selv ryggen, så har vi også i samme åndedrag givet afkald på tryghed. Farvel og tak.

Vi bliver angste når vi forlader vores indre kilde. Forlader vores højere selv, og træder ned ad stigen. Ned til de tungere følelser.

Men hvorfor forlader vi de højere følelser, til fordel for de tungere?

Der er der mange grunde til.

Som jeg ser det, så er den største og overvejende grund, at vi er opdraget til det. Vi er ud af en generation, som ser livet på jorden således:

Livet er en vilkårlig og statistisk tilfældighed. Vi er isoleret væsener, og kun det vi kan se er virkeligt. Alt andet er overtro.

Livet begynder ved undfangelsen, og døden er afslutningen. Vi betragter os som ofre for held eller uheld, tilfældigheder og sammentræf.

Livet er uforudsigeligt. Der kan ske ulykker. Vi kan blive ramt af katastrofe. Vi kan blive offer for sygdom. Man kan aldrig vide hvad der venter.

Og vi skal dagligt beskytte os mod trusler, fare og potentielle fjender. Derfor er vi nødt til at prioritere sikkerhed, såsom alarmsystemer og fotoovervågning,

Denne her tro omkring livet, fremmaner troen på mangel, knaphed og konkurrence. Ja, den tilskynder os til at søge sikkerhed gennem pensioner og forsikringer.

Det er ganske enkelt en tro på livet, der er baseret på frygt og adskillelse. Og man er overbevist om, at man skal kontrollere livet udefra og ind, frem for at leve det indefra og ud.

Smerte, kamp og selvsabotage er helt almindelige begreber i denne verden.

Kan du se det?

Det emmer af FRYGT.

Ja, et sådan syn på livet gør os pr. definition ængstelige og bange!!!!

Og det vildeste er, at energier strømmer derhen hvor vores opmærksomhed er. Det er derfor vi vedbliver at være angste, fordi vi netop ikke “flytter os”.

Det interessante er, at dette her er hvad vi i daglig tale kalder sund fornuft.

Ja, vi skal være beredte. På forkant. Og vi skal tænke os til løsninger. Regne livet ud… – OG DET SKAL DA GIVE BALLADE. Fordi det intet har med kærlighed og tillid at gøre.

Det eneste der blokerer for kontakt til vores indre kilde, er adskillelsen fra kærlighed.

Når vi er bange, så handler det i bund og grund om at vi har forladt os selv. Og det gør altså bare så ufattelig ondt. Jeg HAR prøvet det. Så jeg ved udmærket godt hvad jeg taler om.

Ikke at tro på sig selv, ikke at have tillid til sig selv, til sit indre landskab, til sin intuition og til sine følelser… – skaber angst! For hvem skal man så tro på?

Det vigtigste relation du nogensinde kan få, er relationen til dig selv. Og din egen indre kilde er fyldt til randen med kærlighed og tillid. Stol på det.

Problemet er, at vi tror vi skal hente tryghed UDEFRA. Nogen eller noget skal fyld os op. Nogen skal gøre os glade. Nogen skal give os tryghed. Og så bliver vi bange, for tænk hvis ingen gør det. Dette her sker naturligvis ubevidst. Det er ikke sådan vi tænker. Ikke desto mindre, er det dét der sker.

Ja, det gør ondt at være bange, men vi er jo netop KUN bange, fordi vi har forladt os selv.

Vi skal op igen. Tilbage til kilden. Op i de behagelige følelser. De lette og kærlighedsfyldte.

“Ja ja, det kan du da sagtens sige Kammille, du ved slet ikke hvor angst jeg er ind imellem!”

Nej, det ved jeg i sagens natur ikke.

Men jeg ved med 100% sikkerhed, at du kun føler dig bange fordi du har placeret dig der. Hvis du rejser dig op, og vender hjem, vil din angst transformere sig.

Så enkelt er det. Lad derfor være med at komplicere det.

Bagsiden af angst er depression. Angst og depression er altså to sidder af samme sag.

Det er en velkendt talemåde; “at man har fået en depression”. Men en depression er ikke noget man får. Det er noget man udvikler. Depression er et desperat og tavst skrig om hjælp. En form for opgivelse, uden reelt at dø.

Se blot her:

Selve ordet Depression kommer fra latin, deprimo, og betyder ”jeg presser ned“.

Og det er jo netop hvad man har gjort i alt for mange år. De indre årsager har uvægerligt at gøre med stress fra dybtliggende uafklarede følelser og hændelser som er blevet fortrængt og presset ned, i et forsøg på at holde dem på afstand.

Man kan så forlange at den lidende skal tage sig sammen. Det er et velkendt “krav” i vores vestlige og materielle kultur. Og indtagelse af piller presser blot det hele endnu længere ned, med endnu større skader til følge.

Angst og depression hører altså til i afdelingen for de tungeste følelser vi kan mærke. Og det er også hernede alle symptomer og sygdomme bor.

Pak dine sager, og tag’ hjem, kære du. Kan du se det? Mærke det? Du er blot på afveje.

Heling består i at genskabe kærlig kontakt til sig selv.

Ja, se her:

TILSTEDEVÆRELSEN AF KÆRLIGHED, VIL ALTID FORDRIVE FRYGTEN!

Kærligheden til sig selv.

Sluk for nyhederne. Eller gå hele vejen som jeg har gjort; riv fjernsynet ned af væggen!

Sluk for radioen. Indholdet er frygt i form af sondemad direkte ind i årene.

Skab et kærlighedsfyldt liv. Parforhold, relationer, aktiviteter, hobbys og job som emmer af glæde.

Find dig en spirituel mentor, som kan bidrage til at vende dit syn fuldstændig på hovedet. En du kan holde i hånden undervejs. Så vil du ikke længere have brug for angst.

Du behøver ikke at tro på mig. Du kan bare gøre det. For det virker.

Så ja, du kan sikkert godt se, at det ikke kan svare sig at tro på overbevisningen som jeg beskrev i starten. Den hiver dig ned i sølet.

Og husk så;

Ligemeget hvad du gør, så sørg for, at det gør dig glad!

Lad mig ønske dig en behagelig rejse. Op og hjem til dig selv. Og tillykke med at du har læst mine ord til ende. Det er første skridt i retning af kærlighed. Bliv ved. Bliv ved. Bliv ved. Bliv ved…

Hvis du også insisterer på et løft af helt særlig karakter, så er Kammilles |RUM|lighed med stor sandsynlighed det du har ledt efter!

Her får du banebrydende og transformerende Podcasts, helende meditationer, mulighed for store besparelser, samt sparring via mail eller i Facebook gruppe ♥