Hvad er angst? Depression? Frygt?

Det er hverken noget du skal leve med, eller kæmpe for at komme ud af.

Det er heller ikke noget du skal knokle for at komme til livs. Det går du kun yderligere i stykker af.

Og lad mig allerede nu gøre det klart;

Der findes ikke flere forskellige typer angst. Angst er angst. Jo, set ud fra en materialistisk synsvinkel, så findes der et hav af betegnelser og diagnoser. Men det er netop, og helt paradoksalt, skabt ud af angst og dermed manglende tillid til krop, sjæl og essens.

Kom. Tag min hånd. Så viser jeg dig vej…

Angst er fravær af tillid. Og dermed også fravær af kærlighed.

Når vi er angste, eller bange, er det eneste vi har brug for;

TRYGHED.

Men har vi vendt os selv ryggen, så har vi også i samme åndedrag givet afkald på tryghed. Farvel og tak.

Vi bliver angste, når vi forlader vores højeste essens, og træder ned ad stigen. Ned til de lavere følelser.

Men hvorfor forlader vi de højere følelser til fordel for de lavere?

Der er der mange grunde til.

Som jeg ser det, så er den største, og overvejende grund, at vi er opdraget til at forfalde til en ganske bestemt myte.

Og når man tror på denne myte, så er livet ofte anstrengende. Tit op ad bakke. En hård nød at knække. Frustrerende. Og måske smertefuldt…

Det er nemlig en myte der er så vanvittig, skrækkelig og tom, at det ingen mening giver at tro på den.

Ikke desto mindre, er vi mange der er hoppet på den gennem tiden. Generation efter generation efter generation…

Nu skal du se…

Adskillelsen mellem psyken og fysikken opstod for alvor da den moderne videnskab havde sit gennembrud i 1600-tallet. Og det var ud af dette, at denne myte voksede sig stor og massiv.

Hold godt fast, nu tager jeg dig med igennem. Myten ser livet således:

Livet på jorden er en vilkårlig og statistisk tilfældighed. En tilfældighed der er så usandsynlig, at den er helt mirakuløs – men ikke desto mindre en tilfældighed.

Ifølge denne myte er vi isolerede væsener, som hvirvler afsted gennem rummet på et livløst klippestykke, i et univers som for det meste er mørkt og tomt.

Kun det faste stof, som vi kan se og røre ved, er virkeligt.

Livet begynder ved undfangelsen, og døden er afslutningen. Punktum. Englene, energi og de usete verdeners eksistens opfattes som unødvendige og irrelevant. Eller afvises ligefrem som barnlig fantasi.

Ofte bruges ordet “overtro”, som noget pjat der ikke eksisterer. Man tror jo kun på det man kan se.

Det kedelige ved denne myte er, at den betragter os som ofre for held eller uheld, tilfældigheder og sammentræf.

Myten ser livet som uforudsigelig og kaotisk. Der kan ske ulykker. Du kan blive ramt af katastrofe.Du kan blive offer for sygdom. Man kan aldrig vide hvad der venter rundt om hjørnet.

Den antyder, at vi kun kan kontrollere vores liv, ved aktivt at kontrollere vores ydre omstændigheder.

Ligesom den også mener, at vi skal beskytte os mod trusler, farer og potentielle fjender.

Hvis du tror på denne myte, prioriterer du sikkerhed.

Du er måske bange for at tage chancer. Bange for forandring. Bange for at give slip. Eller du kontrollerer andre i et forsøg, på, at styre udfaldet.

Det er en myte, som fremmaner troen på mangel, knaphed og konkurrence.

Myten er baseret på, at når alt kommer til alt, er der kun så og så meget til os alle, i en virkelighed der er som den er. Hvis du har mere, har jeg mindre.

Den tilskynder dig også, til, at søge sikkerhed, måske gennem penge, pensioner, forsikringer, status, materiel ejendom, eller elendige relationer.

Det korte af det lange, er, at det er en skabelsesmyte der er baseret på frygt og adskillelse.

En skabelsesmyte der forsøger at kontrollere livet udefra og ind, frem for at leve det indefra og ud.

Smerte, kamp og selvsabotage er helt almindelige begreber i denne verden.

Psykologisk set gør denne myte os ængstelige og sårbare. Eller ensomme og tomme. Indenfor denne mytologi har livet ingen mening. Intet formål. Det er materielt og almindeligt.

Der er ikke en gnist af magi.

Lykke er for de heldige. Held, for de heldige. Ærgerligt.

Ja, sådan kan man vælge at leve sit liv. Gå med frygten. Dag ud, og dag ind.

Kan du se det?

Det emmer af FRYGT.

Ja, et sådan syn på livet gør os pr. definition ængstelige og bange!

Og det værste af det hele, er, at energier strømmer derhen hvor vores opmærksomhed er. Det er derfor vi vedbliver at være angste, fordi vi netop ikke “flytter os“.

Det interessante er, at dette her er hvad vi i daglig tale kalder sund fornuft. Ja, vi skal være beredte. På forkant. Og vi skal tænke os til løsninger. Regne livet ud…

– OG DET SKAL DA GIVE BALLADE!

Fordi det intet har med kærlighed og tillid at gøre.

Ja, det eneste der blokerer for vores glæde, allerøverst, det er adskillelsen fra kærlighed.

Når vi er bange, så handler det i bund og grund om at vi har forladt os selv. Og det gør altså bare så ufattelig ondt. Jeg HAR prøvet det. Så jeg ved udemærket godt hvad jeg taler om.

Ikke at tro på dig selv, ikke at have tillid til sig selv, sit indre landskab, sin intuition og sine følelser skaber angst. For hvad, eller hvem, skal man så tro på?

Vores egen indre kilde er fyldt til randen med kærlighed og tillid. Problemet er, at vi tror vi skal hente tryghed UDEFRA. Nogen eller noget skal fyld og os. Og så bliver vi bange, for tænk hvis ingen gør det. Dette her sker naturligvis ubevidst. Det er ikke sådan vi tænker. Men ikke desto mindre er det det der sker.

Jo mere vi forlader vores egen indre kilde, jo længere ryger vi ned af “stigen”.

Og det gør ondt at være bange, men vi er jo netop KUN bange, fordi vi har forladt os selv.

Vi skal op igen. Op i de behagelige følelser. De lette og kærlighedsfyldte.

“Ja ja, det kan du da sagtens sige Kammille, du ved slet ikke hvor angst jeg er ind imellem!”

Korrekt, det ved jeg i sagens natur ikke.

Men jeg ved, at vi kun føler os bange når vi har vendt os selv ryggen. Hvis du rejser dig op, og vender hjem til dig selv, så vil din angst transformere sig. Så enkelt er det. Lad derfor være med at komplicere det.

Bagsiden af angst er depression. Angst og depression er altså fuldstændig det samme, blot to sider af samme sag.

Det er en velkendt talemåde, at man har fået en depression. Men en depression er ikke noget man får. Det er noget man udvikler. Depression er et desperat og tavst skrig om hjælp, ja, man kan sige en form for opgivelse uden reelt at dø.

Se blot her:

Selve ordet Depression kommer fra latin, deprimo, og betyder ”jeg presser ned“.

Og det er jo netop hvad man har gjort i alt for mange år. De indre årsager har uvægerligt at gøre med stress fra dybtliggende uafklarede følelser og hændelser som er blevet fortrængt og presset ned, i et forsøg på at holde dem på afstand.

Man kan så forlange at den lidende skal tage sig sammen, hvilket desværre er et meget velkendt krav i vores vestlige og materielle kultur, og indtagelse af piller presser blot det hele endnu længere ned, med ofte endnu større skader til følge.

Angst og depression hører altså til i afdelingen for de tungeste følelser vi kan mærke. Og det er også hernede alle symptomer og sygdomme bor.

Pak dine sager, og tag hjem. Kan du se det? Mærke det? Du er blot på afveje.

Heling består i at genskabe kontakten til sig selv. Heling består i, at vågne op af tågen, og indse at denne myte ikke er sandheden om livet her på jorden.

Og derfra kan du vælge at gå med kærligheden i stedet.

  • Fordi du ved, at livet er en gave.
  • Fordi du ved, at du aldrig bliver ramt tilfældigt. Det findes ikke.
  • Fordi du ved, at alting sker af smukke årsager. Alt hænger sammen. Det ved du inderste inde.
  • Fordi du har tillid til universet.
  • Fordi du ved at alting sker FOR dig – aldrig MOD dig.  Alt er godt. Det ved du bare. I dit hjerte.

Ja, se her:

Tilstedeværelsen af kærlighed vil altid fordrive frygten.

Kærligheden til dig selv. I første omgang.

Sluk for nyhederne. Eller gå hele vejen som jeg har gjort; riv fjernsynet ned af væggen. Sluk for radioen. Indholdet er frygt i form af sondemad direkte ind i årene.

Skab et kærlighedsfyldt liv. Parforhold, relationer, aktiviteter, hobbys og job som emmer af glæde.

Find evt en spirituel mentor, som kan bidrage til at vende dit syn fuldstændigt på hovedet. En du kan holde i hånden undervejs. Så vil du ikke længere have brug for angst.

Du behøver ikke at tro på mig. Du kan bare gøre det. For det virker.

Så ja, du kan sikkert godt se nu, at det ikke kan svare sig at tro på overbevisningen som jeg beskrev i starten. Den hiver dig ned i sølet.

Lad mig ønske dig en behagelig rejse, op og hjem til dig selv. Og tillykke med at du har rakt ud. Det er første skridt i retning af kærlighed. Bliv ved. Bliv ved. Bliv ved. Bliv ved…

Så hvis du også insisterer på et løft af helt særlig karakter, så er Kammilles |RUM|lighed med stor sandsynlighed det du har ledt efter. Tryk på billedet her: